Aflysning af årsmøde 2020

Kære DSKO medlem

Corona-virus har ramt verden og nu også Danmark. Det er med stor beklagelse vi må aflyse DSKO’s årsmøde på Hotel Nyborg Strand den 19-21. marts, som led i bestræbelserne på at nedsætte smitterisiko, ikke mindst for kontinuerligt at kunne yde danske kræftpatienter optimal behandling.

Samtidig aflyses DSKO’s generalforsamling den 19. marts 2020. Der vil blive udsendt ny dato for generalforsamling senere,

Ved at aflyse årsmødet begrænses smittespredningen inden for onkologien således at hvis et center bliver ramt kan de øvrige i et vist omfang  kompensere.

På vegne af DSKO’s bestyrelse og DSKO’s mødeudvalg

Lotte Engel-Nørregård, formand for DSKO
Louise Wichmann Matthiessen, Formand for DSKO’s mødeudvalg